Lille Helmer
Det hele begyndte med Lille Helmer. Kort efter vi flyttede ind i Møllebjerghus, gjorde et vennepar os opmærksomme på, at der stod en lille gravsten ved skellet ind til grunden. Vi havde ikke selv lagt mærke til den, men vi gik op til skellet – og ganske rigtig stod den lille mindesten lænet op af et el-skab.
Der står ikke årstal på stenen kun teksten: ‘Minde over lille Helmer’. I første omgang var vi usikre på om den lille sten overhovedet hører til her på gården, fordi den er placeret i skellet, men vi havde ikke tid til at undersøge det nærmere. Men nu er vi klar til at begynde dykke ned i husets lange historie.
Vi starter med Lille Helmer.
Vi talte med en af husets tidligere beboere, som mente at mindestenen stammer fra først i 1900 tallet. Muligvis fra et barn der er født i huset. Vi gik derfor på opdagelse i kirkebøgerne fra omkring 1900 tallet, og på det tidspunkt boede Jakob og Juliane Rasmussen i huset.
Historien starter derfor i 1865, hvor Jakob og Juliane flytter ind på Møllebjerghus.